Livsfarlig coaching

Bogen ”Livsfarlig ledelse” af Christian Ørsted beskriver de psykologiske mekanismer, der får os til at yde så meget, at vi risikerer livet, samt de sundhedsskadelige effekter af at coaching, motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork anvendes forkert i moderne organisationer.

Den tydeliggør dermed årsagerne til, at coaching teknikker i højere grad bør anvendes til coaching i personlige kompetencer og følelsesmæssig intelligens, som grundlag for et vedvarende løft i både privatliv og arbejdsliv, og kan være direkte skadeligt når anvendt udelukkende til performance coaching.

Samtidig illustrerer den, hvorfor coaching ikke kan stå alene, men skal kombineres med psykoterapi i et tværfagligt koncept, hvor coaching skaber de optimale ressourcer og opnåelse af resultater, mens psykoterapi skaber emotionel balance til det rationelle, også kaldet “følelsesmæssig intelligens”.

Coach & Psykoterapeut Skolens uddannelser er designet i tråd med disse pointer.

Anmeldelser af bogen:

 

Når positiv tænkning bliver til tankekontrol

Vi er født med evnen til at føle både gode og dårlige følelser – og tænke både positive og negative tanker. Egenskaber der har øget menneskets overlevelsesmuligheder op gennem evolutionen.

Rasmus Wiilligs artikel “Positive tanker er en ny form for mental racisme“, bragt i Politiken den 30/7/2012, illustrerer meget godt, hvilke uhensigtsmæssige menneskelige og (organisations)kulturelle effekter det kan få, når dårlige følelse og negative tanker fornægtes og gøres til noget forkert, i en unuanceret skamridning af positiv psykologien.

Uddrag af artiklen:

Der er en grundlæggende præmis, som begge perspektiver har stirret sig blinde på, nemlig at verden kan deles op i negative og positive tanker. Præmissen ligner noget fra apartheidregimets forsøg på at adskille sorte fra hvide. Den utilsigtede følge er nemlig ofte, at der udstedes et tankeforbud mod de negative tanker, mod kritik og anden kættersk tankevirksomhed.”

Perspektiverne er farlige… De negative smitter, men det gør de positive også, med et voldsomt dialektisk tilbageslag, for den dag de vågner op med en kættersk tanke, må de med skam konstatere, at de ikke længere tilhørere den positive race, og som med alle historiske forsøg på at dele verden op i sort og hvidt må de med skam konstatere, at de valgte forkert.”

Som al anden regimestyring beror den positive tænknings magt på dens kolossale evne til at stille retoriske og forførende spørgsmål af typen: »Men vil du ikke gerne være positiv?«. Spørgsmålet kan imidlertid ikke besvares. For dem, der står over for komplekse problemstillinger, er der sjældent én udvej, tværtimod. Problemer kan ikke løses ved hjælp af et enkelt perspektiv, men ved hjælp af forskellige perspektiver.”

Her kan du finde den fulde artikel.